onsdag den 12. november 2014

JEG HADER KRÆFT

Denne overskrift er bastant og kontant. Og ærlig.

Jeg hader KRÆFT, og alt det, som det gør ved mennesker, når denne sygdom er inde på livet.
For den som bærer sygdommen. For de nærmeste pårørende. For dem som mister. For dem som er venner og netværk.
Og de læger og sygeplejersker, der hver eneste dag må give svar til syge mennesker. Svar som indebærer HÅB. Svar som indebærer nye muligheder. Svar som indebærer AFMAGT. Svar som indebærer INGEN HÅB.
Og alle disse svar bærer noget nyt med sig.

Jeg tænker på, hvor fuldstændigt vanvittigt hårdt, det må være at have denne sygdom i sig.
Hele tiden vente på svar. På det næste svar. På den næste behandling. Den næste periode. Det næste håb.

At være syg, og skal formidle alle disse håb og svar og behandlingsmuligheder videre til os andre.

Det må kræve så utroligt meget af et menneske, at hver gang skal man give andre håb - eller slukke det.
Og det er EN selv, der er syg.

Jeg HADER kræft.

Jeg kender børn og voksne, der lever med denne forfærdelige sygdom.
Mange pårørende der hver dag lever i håb blandet med angst.
De to store følelser, der slås hele tiden indeni. De er så utroligt svære at håndtere.

JEG hader kræft.

      Foto: Maleri af Lone Aabrink. Træet med skyggen i livet. Min klinik 2014


Jeg sender mange tanker og håb ud i universet - til Gud, læger, forskere, ånder, alternative behandlere - ja alle som er derude et sted: Bliv ved at gøre noget. Vi må ikke give op. Vi skal vinde over kræften.

Jeg vil bevare håbet. Kærligst Lise Lotte


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det vil altid glæde mig at få en kommentar